Det er hverken farligt eller svært at blande din egen smag til e-væske. Alligevel vælger mange at købe færdigblandet e-væske i dag. Det kan skyldes, at mange føler sig mere trygge ved færdigblandet e-juice. Eller det kan skyldes, at de simpelthen ikke ved, at de selv kan lave blandingen derhjemme.
Vælger du at blande selv, får du præcis den smag du ønsker, ligesom du selv kan styre smagen ved at smage til, indtil den rammer det niveau, som du ønsker. Derudover kan du lave en smag, som er umulig at købe færdiglavet, ved at kombinere en række forskellige aromaer.
Nedenfor får du en guide til, hvordan du nemt blander din egen smag til e-væske
Hvordan vælger jeg smag?
Første del af processen er den nemmeste. Du skal blot vælge den smag, du bedst kan lide. Er du til det sødlige jordbær? Den syrlige citron? Den kraftige lakridssmag? Eller noget helt fjerde? Hvad end der tiltaler dine smagsløg, er det kun fantasien, der sætter grænser, når du skal i gang med at lave din favoritblanding til e-cigaretter.
Hvad skal jeg bruge?
Når du skal i gang med din blanding, skal du for det første bruge VPG base. Det er selve basen i din væske, og den vil altid være smagsløs. Derfor bør den ikke dampes alene, medmindre du foretrækker, at dampen ikke har smag. Basen er også den, som gør det muligt for væsken at fordampe. Det er desuden også basen, der indeholder nikotin. Basen kan indeholde forskellige mængder nikotin. Så snart der er nikotin i, sælges flaskerne dog kun i 10 ml. flasker.
Dernæst skal du vælge din aroma. Aromaen er smagsstoffet i din selvblandervæske. Se eventuelt om du kan finde et godt tilbud på e-væske, så du kan købe lidt mere ind af gangen.
Du har også brug for en flaske, hvor du kan opbevare din selvblandervæske i. Husk at vælge en flaske, der er er fødevaregodkendt. Du skal desuden bruge en sprøjte med afmærkninger på, som du skal anvende, når du laver selve blandingen. Husk at notere målestoksforholdet, så du kan genskabe blandingen i fremtiden.
Hvordan blander jeg?
Nu er du klar til at gå i gang med at blande. Som hovedregel skal du blande dine e-væsker med 10% aroma. Det afhænger dog af aromaen, lige så vel som det afhænger af den basevæske, du har brugt. Er aromaen meget kraftfuld, bør du ikke blande mere end 5% i. Det gælder for eksempel mentol. Andre aromaer er mindre kraftige, og her kan du øge blandingsforholdet til 15%. Det gælder blandt andet en række af frugtaromaerne til e-juicer.
Spørgsmålet er herefter, om du kan mikse flere forskellige aromaer. Det er virkelig et spørgsmål om smag fra person til person. Der er ikke noget forkert i at blande flere forskellige aromaer – du skal dog huske ovenstående måleforhold, og det kan derfor godt være, du skal regne lidt mere på blandingen, hvis du vil have flere forskellige smage blandet sammen.
Vær også forberedt på, at du helt sikkert kommer til at lave blandinger, som du ikke kan lide. Det er en del af processen, og du er nødt til at teste det af for at finde den helt rigtige blanding.
Et godt tip til din selvblanding af e-væske er, at jo mere base du har, jo tykkere bliver den. Dermed bliver dampen både blødere og tættere. Jo mere aroma du har i væsken, des mere tynd bliver den, og des mere kan den kradse i halsen.
Kan jeg bruge min blanding med det samme?
Nogle selvblandede e-juice har godt af at stå og trække lidt for at få en moden smag. Det gælder for eksempel aromaer, der er yoghurt-baserede, karamel-aromaer eller flødevarianter. Disse varianter skal stå og trække 2-4 uger for at få en lækker, blød og rar smag.
Andre aromaer, der blandes med base, kan dampes med det samme. Bland derfor altid ny e-væske i god tid, før du løber tør.
Hvordan opbevarer jeg bedst min e-juice?
Din selvblandede e-juice kan holde cirka et år, og du skal opbevare den ved stuetemperatur. Meget gerne mørkt, da den ikke tåler direkte sollys. Du skal undgå at stille din e-væske i køleskabet, før den er færdigmodnet. Det skyldes, at kulden indkapsler smagen, og dermed stopper modningsprocessen.
Når juicen er færdig, kan du sagtens opbevare den i køleskabet. Du skal blot sørge for at tage den ud nogle timer før, du skal bruge den. Tager du e-juicen ud af køleskabet for at hælde den direkte i din tank, vil e-juicen ikke smage af ret meget.
Fordele ved at blande selv
- Det er faktisk ganske underholdende at blande din egen e-væske.
- Der findes et kæmpe udvalg af forskellige aromaer, som du kan mikse og matche – og eventuelt tilføje i din færdigblandede væske.
- Du kan kreere din helt egen smag, selv bestemme din nikotinstyrke og lave smagen så stærk eller mild, som du foretrækker.
- Og så er der mange penge at spare, og du kan blande i større mængder, end du normalt kan købe.
Er du stadig ikke helt overbevist?
Så findes der nogle selvblandingskit for e-cigaretter og e-juice på nettet. Her kan man købe et færdigt kit i den nikotinstyrke, du ønsker. Så kan du supplere med forskellige smagsvarianter, og det er dermed ret nemt at gå til. Prøv at lege med det, tag opfinderhatten og kokkehuen på og prøv dig frem. Måske ender du med at finde drømmeopskriften på lige netop din e-væske.