Dette kan du bruge rullekork til

0
1212
Notesblog ligger oven på kork

Et nyt og måske lidt overset materiale er rullekork. Mange kender kork fra propperne i vinflasker og naturlooket, og overfladens grove struktur er også gennemgående ved rullekork.

Her er materialet blot tyndt og meget fleksibelt, så det kan bøjes og foldes på forskellig vis, uden at det går i stykker eller forringes. Rullekork fås i mange forskellige mål og tykkelser, så man kan uden problemer finde den mængde, som passer til de projekter, man går og drømmer om at udføre.

Rullekork er lavet af træ, og derfor besidder det også en række praktiske kvaliteter, som kan være enormt fordelagtige i flere henseender. Rullekorkens naturlige oprindelsesmateriale gør også, at det er meget nemt at vedligeholde samt at rengøre. Overfladen er antibakteriel, og den er meget modstandsdygtig overfor både bakterier, svampe og lignende.

Der er altså ikke nogle ulemper ved at vælge rullekork, som materiale i hjemmet. Ligegyldig formål, så er materialet holdbart, og det kan glæde alle i husstanden i mange år fremover. Kun fantasien sætter grænser, men herunder vil der komme nogle forslag til at benytte rullekork på meget forskellig vis.

Lav din egne moderne dekorationer

Rullekork kan bruges på lige fod med en række andre hobbymaterialer, og du kan sagtens bruge det til mindre projekter, som f.eks. dekorationer. Er man vild med DIY-projekter, så er rullekork helt perfekt, fordi det udfordrer din kreativitet, og udfordrer selv den mest garvede hobbymand eller kvinde.

Der er en masse gode projekter, hvor rullekork kan bruges. Til disse mindre og mere skrøbelige projekter skal man bruge korkpapir, som er den tyndeste form for rullekorken.

  • Flet de fineste og mest moderne julestjerner i rullekork, og giv dit traditionelle julepynt et ordentligt skud modernitet.
  • Rullekork kan bruges til at folde æsker af, som kan opbevare smykker, nøgler eller andre dimser, som ellers ligger og flyder, og stresser øjet.
  • Skær rullekorken ud i en form efter dit eget ønske, og få nogle unikke og meget praktiske dækkeservietter, som udover at beskytte bord og service også bidrager til borddækningen, med sin høje æstetiske værdi.

Beklæd dine vægge med rullekork

Er man helt vild med udseendet, som kork har, så kan rullekork også bruges til større projekter, som virkeligt vil fylde og pynte i hjemmet.

Man kan beklæde hele vægge med rullekork, og dermed give en endevæg eller lignende et helt unikt look. En væg med rullekork vil skabe en ny stemning i rummet, og den vil samtidig bringe enorm ro og varme med ind. Den naturlige farve og det rå udtryk skaber et hytteagtigt udseende, som helt sikkert vil tiltrække mange komplimenter fra gæster.

Udover det pæne udtryk, så er rullekork også praktisk. Rullekork er støjdæmpende, og det kan derfor være utroligt gavnligt i store rum, hvor der ellers er meget rumklang ved larm.

Det er samtidigt bæredygtigt, meget isolerende og er man så uheldig at der skulle opstå brand i ens hjem, så er væggen både brandhæmmende, samtidig med at den ikke vil udlede giftige stoffer, såfremt der går ild i rullekorkbeklædningen.