Derfor er Sims 4 så stor en hobby for mange

0
2386
Sims

Sims 4 er, sammen med andre computerspil, blevet en større og større hobby for mange og der er derfor hele tiden nye udvidelser, opdateringer og mods, som de glade brugere kan se frem til. The Sims er nemlig et af verdens mest ikoniske spil, der udkom i 2000, for hvem drømmer ikke om at blive herre over sit eget liv? Med Sims 4 er det lige nøjagtigt det, spilleren bliver og det er en del af den store tiltrækning, som gør at spillet har så stor en spillerbase.

Hvad er Sims 4?

Sims 4 er EA Games eksklusive livssimulationsspil, hvor du og dine venner kan udleve livet som en personificeret virtuel figur med diverse vilde fantasier og karrieredrømme. Du bestemmer helt selv figurens personlighed, gode og dårlige sider, stamtræ og drømme.

Sims 4 udkom i 2014 og grundspillet kommer med 3 verdener, alle med forskelligt miljø og terræn, hvor du kan bygge dit drømmehus eller møde naboen over et cafebesøg, studere på uni eller måske endda jagte fossiler. Det eneste, der sætter grænsen er dig og dine drømme.

Spillet kan deles op i to dele. En del, hvor du styrer dine beboeres liv, men en lige så stor og for mange vigtig del, er bygge og indretningsspillet, som er en af de store ting ved spillet, der tiltrækker spillerne. Med indretningsspillet i Sims 4 kan du nemlig designe dit helt eget drømmehus med 20 værelser og en kæmpe pool eller skabe din simmer præcis som du gerne vil have det. Mulighederne er nemlig mange i Sims 4, hvilket er en af grundende til, at mange bruger det som hobby og at spillet er så populært og med udvidelsespakkerne bliver mulighederne også endnu flere.

Fem grunde til at spille Sims 4

  1. Den største grund er for mange, at man skaber helt selv, og du kan derfor vælge, om dine simmere skal være smukke eller grimme, store eller små, om de skal bo i luksus eller fattigdom. Mulighederne er mange og du kan enten vælge at lave en hel fiktiv familie eller skabe dig selv.
  2. Du lærer om at have kontrol og ansvar og det er derfor også et godt spil at sætte børn til at spille da de netop er ansvarlige for deres simmere.
  3. Fællesskabet er for mange også en god grund til at spille Sims, for du sidder nemlig ikke bare alene på dit værelse. Nej, når du spiller Sims 4, er du en del af et helt særligt internationalt fællesskab, hvor du deler, giver råd og snakker om spillet med andre. Det kan være udveksling af snyddekoder, eller billeder af, hvad du eller andre spillere har bygget. Mulighederne i fællesskabet er omtrent ligeså mange som i spillet.
  4. Sims 4 har mange udvidelser så du kommer aldrig til at kede dig.
  5. Dit verdenssyn vil ændre sig, for hver gang du ser en grøn diamant eller nogle taler volapyk vil du med et smil tænke på Sims 4.