Hvem drømmer ikke om at blive skateboardrampens sejeste? Det behøver heldigvis ikke være med et skateboard eller et par hurtige rulleskøjter under fødderne. Trick-løbehjul er nemlig det nyeste hit på ramperne.
Hvad er et trick-løbehjul?
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i sit liv prøvet kræfter med et løbehjul. Trick-løbehjul er dog en lille smule anderledes, men har i de senere år vundet stort indpas herhjemme. I mange år har de været populære i USA, og det er med god grund.
Som navnet antyder, er disse løbehjul nemlig beregnet til en lille smule mere actionpræget brug, end de normale løbehjul er.
De fleste trick-løbehjul er fremstillet i metallet aluminium, som både er let men også umådeligt stærkt. Det er en nødvendighed, når man skal lave tricks på sit løbehjul, da det er garanteret at få nogle knubs. Trick-løbehjul kendetegnes hovedsageligt ved, at man ikke kan justere styrets højde eller foldes.
Hvad består et trick-løbehjul af?
Umiddelbart ligner et trick-løbehjul et helt almindeligt løbehjul – De har et styr, en ståplade og selvfølgelig et hjul foran og et bagved. Dog kan det være en god idé at have sine fagtermer på plads, når du skal ud og shoppe efter dit næste løbehjul. Trick-løbehjul findes nemlig hovedsageligt i specialbutikker, der forhandler udstyr til streetsport som skateboarding.
På håndtaget finder du gribs, som er nogle specielle håndtag, der typisk er lavet i gummi eller skum, så du får et bedre greb på styret, når du laver tricks. Grebene kan også være teksturerede med eksempelvis riller eller knopper så dine hænder ikke glide af styret, når du begynder at svede – For det er faktisk rigtig god motion at lave tricks. For enden af grebene finder du bar ends, som er plastikpropper der sørger for, at dine greb ikke glider af. De fungerer også som støddæmpere, hvis du skulle falde, så dit styr ikke kommer til skade.
Styret hedder en bar i løbehjuls-lingo. De to mest normale former for bar er de t-formede og de y-formede. Hvilket styr du foretrækker, er en smagssag. Du skal bare være opmærksom på, hvor bredt styret er. Tommelfingerreglen er, at styrets fulde bredde skal have same bredde som dine skuldre. Det giver et bedre og mere sikkert greb, ligesom du minimerer chancen for at få belastningsskader i albuerne og skuldrene som hvis styret var for småt. Hvis du vil gå all-in på at lave tricks, kan du få et styr med en såkaldt back sweep. Det betyder, at styret vinkler bagud og giver dig ekstra power, når du skal udføre tricks.
Hjulene på et trick-skateboard er typisk lavet i det samme gummi som bildæk og med en hård kerne af aluminium. Der er også affjedring i de fleste trick-løbehjul, så løbehjulet selv tager fra, når du laver tricks, der kræver at du hopper og lander igen.
Hvorfor løbehjul fremfor skateboard og rulleskøjter?
Det korte svar er, at du har bare stabilitet og mere fleksibilitet til at eksperimentere med et trick-løbehjul end du har på rulleskøjter og med et skateboard. Det er naturligvis altid en smagssag, hvad man foretrækker at ramme rampen med, men trick-løbehjul er ikke bare underholdende og anderledes, det er også en rigtig god form for motion.
Der er rigtig gode muligheder for at udfordre både dig selv og andre med et trick-løbehjul, fordi mulighederne for tricks er så mange.
Desuden er du heller ikke begrænset til kun at bruge løbehjulet, når du laver tricks. Det er et transportmiddel, som du sagtens kan bruge til at komme i skole, til dine fritidsaktiviteter, besøge vennerne og løbe ærinder.
Du kan desuden også samle dit eget trick-løbehjul, hvilket giver nogle muligheder for at personliggøre dit transportmiddel, som hverken skateboards eller rulleskøjter kan prale af.
Sådan får du råd til et trick-løbehjul
Du behøver heldigvis ikke smadre sparegrisen for at få råd til et af de seje løbehjul. Det er nemlig relativt prisbillige, og kommer i et væld af forskellige størrelser og modeller. Det betyder også, at der med garanti er et løbehjul til din smag.
Hvis du stadig får lommepenge fra dine forældre, er det en oplagt mulighed at bruge dem på at spare op til et trick-løbehjul. Udse dig på forhånd den model, du gerne vil have fingrene i. Måske har du endda mulighed for at besøge en butik på forhånd og afprøve nogle forskellige modeller, så du finder den model, der passer dig bedst. Det er altid sjovere at spare op, hvis man har et specifikt mål i hovedet.
Er du en smule ældre, kan du skaffe dig et fritidsjob eller høre, om der er nogle i dit nabolag, der har brug for at få deres børn passet, få slået græsset, vasket bilen eller vinduerne, så du kan få råd til dit nye transportmiddel.
Hvis du er voksen og bare gerne vil have fingrene i et trick-løbehjul, kan du selvfølgeligt spare op på hel normal vis.
Skulle du alligevel finde et løbehjul der er uden for din prisklasse, kan du tage et lån. Heldigvis er trick-løbehjul ikke voldsomt dyre, så det behøver ikke være et stort lån. Husk desuden at være opmærksom på hvad renten er og hvor lang tilbagebetalingsperioden er, inden du låner penge til at erhverve dig dit nye legetøj. Læs mere om dette her.
Husk sikkerhedsudstyr
Husk også at spare op til det nødvendige sikkerhedsudstyr. Det er en must-have at have en hjelm. Du kan finde mange fede hjelme med unikke designs i butikker, der sælger trick-løbehjul. Hvis du vil have noget, som ingen andre har, kan du selv pimpe din hjelm med klistermærker og tuscher.
Få inspiration til dine tricks
Uanset om det er første eller tyvende gang, du sætter fødderne på brættet, er lidt ny inspiration altid kærkomment – Især inden du skal ud og give den gas blandt andre på ramperne. På internettet er der en lang række videoer, der introducerer dig til tricks på løbehjul. Der er guides til alle erfaringsniveauer. Du kan også samle inspiration hos dine venner, der måske allerede har et trick-løbehjul, eller se, om du kan gengive nogle af skateboardernes trick på dit løbehjul.