Life hack – 3 gode grunde til, at du skal have en pandelampe

0
1727
Person holder lommelygte i hånden

Winter is coming, eller den er her bogstaveligt talt allerede. Med vinteren kommer mørket, særligt her i norden, og i mørket bliver vi ikke alene mere sløve, men motivationen til at komme udenfor er også kraftigt dalende hos de fleste. Men vi har brug for dagligt at komme ud i det fri, både for at få lidt D-vitamin, men også for at nyde godt af de positive effekter lidt frisk luft har på vores velvære. Med en pandelampe, giver du dig selv muligheden for at opleve en masse, selvom lyset er svigtende, og du kan sågar bruge den i hjemmet når du ikke er ude i det fri.

Smarte hacks der gør hverdagen lidt nemmere, er virkelig guld værd og at købe sig selv en pandelampe er et fremragende hverdagshack.

#1 Et uundværligt værktøj til friluftslivet

Som friluftsentusiast er en pandelygte helt uundværlig både sommer og vinter. Når mørket falder på og oprydning efter madlavningen skal klares, eller du vågner i teltet midt om natten og skal tisse, så er det virkelig et meget anderledes scenarie, hvis du ingenting kan se.

Derfor bør en pandelampe være en integreret del af dit friluftsgear den giver dig en masse fleksibilitet og muligheder. For eksempel kan den jo også bruges som lyskilde i et telt, så der er læse eller spillelys for dig og din bedste vandremakker. Eller forlænge dagene, hvis ruten viser sig at tage længere tid end antaget.

#2 Din bedste ven i værktøjskassen

I værktøjskassen er en pandelygte også et supert værktøj. I mange situationer, hvor du ville bruge en lommelygte, er pandelampen virkelig en opgradering fordi den efterlader dine hænder fri til at arbejde. Du kan derfor nemt organisere loftsrummet med dårlig belysning, tjekke noget udendørs, eller for eksempel kigge under bilen. Pandelampen lyser hvor du ser, og det er kernen i, hvorfor dette værktøj er så genialt. Lyskilden er lille, og let at have på/med sig, men den giver dig et fokuseret lys på opgaven foran dig.

#3 Den bedste løbemakker og hundelufter

Hvis du også kan lide en tidlig morgenløbetur, eller skal lufte hund når de andre er gået i seng, vil du kunne nikke genkendende til, at den bedste løberute eller luftesti, ikke altid er den bedst oplyste.

Derfor, hvis du vil kunne nyde disse ture i højere grad uden faren for at brække foden på en nedfalden gren, så kan du altså have god brug af en pandelampe. På den måde kan du uanset tidspunkt på dagen, komme ud og motionere enten dig selv eller hunden, det giver frihed og fleksibilitet i hverdagen, og det er ikke så ringe endda.

Definitionen af en life hack er en simpel ting, der gør livet lidt lettere og samtidig gør din hverdag mere produktiv, og en sådan ting er en pandelygte. Det gælder i friluftslivet, hverdagen og til hobbyerne, det er altid lidt sjovere at se tingene fra den lyse side. Og hvorfor ikke benytte det som en undskyldning for at komme lidt mere ud i det fri og dyrke dine interesser.